Er det dig, der med dit kendskab til elektronikproduktion, kan løfte opgaven med at udbygge salget af vores store sortiment af ESD-produkter, maskiner og procesmaterialer til elektronikindustrien?
Vi repræsenterer nogle af de bedste brands indenfor maskiner og udstyr til elektronikbranchen og søger dig, der har lyst til at stå i spidsen for ESD Center i Danmark.
ZENITECH er et velkendt navn i elektronikbranchen, og i 2025 blev firmaet opkøbt og er nu en del af ESD Center. I den forbindelse har vi fået adgang til et meget stort sortiment i maskiner og procesudstyr til elektronikindustrien.
Igennem mange år har vi med vores ESD-produkter haft vores gang i nogle af de mest betydningsfulde danske virksomheder indenfor området. Vi har således et stærkt grundlag for at komme i dialog med kunderne om det nye produktområde.
Lidt om stillingen:
Du får ansvaret for de danske aktiviteter, hvor du i samarbejde med hovedkontoret i Malmø sætter strategi og retning. Du er selv meget aktiv i det opsøgende salgsarbejde, hvor vi ønsker, at din indsats i høj grad fokuseres på forretningsområdet maskiner og procesudstyr. Du vil også sammen med dine 3 andre kollegaer i Danmark sælge ESD produkter, så du skal være i stand til at balancere din tid og indsats.
Opgaverne vil være:
Hvem er du?
Du har erfaring med elektronikproduktion og kender til produktionsprocesser i branchen. Din erfaring kommer formentligt fra direkte salg af udstyr til branchen, men den kan evt. også komme fra en stilling i en produktionsvirksomhed i branchen. Vigtigst er, at du har en stor forståelse for processerne og er en stærk formidler.
Vi arbejder med langsigtet projektsalg, hvor seriøs rådgivning og troværdighed er afgørende for at få succes. Vi regner derfor med, at du, uanset baggrund, udstråler troværdighed og, at du har et stærk sælger-gen og stor kommerciel forståelse. Du er dygtig til at afdække kundernes behov og finde den rette løsning.
Du arbejder struktureret og målrettet og forstår at motivere og inspirere både dine kunder og kollegaer. Du arbejder målrettet med en pipeline af tilbud og muligheder, og kan holde overblikket, når der er mange bolde i luften.
Du behersker naturligvis dansk og engelsk mundtligt og skriftligt, og arbejder hjemmevant i IT systemer. Der vil være et mindre antal rejsedage til Malmø og til messer og leverandører i Europa. Du bor i fornuftig køreafstand fra Kolding.
Hvad tilbyder ESD Center?
En pakke bestående af god fast løn, attraktiv bonus, pensionsordning, firmabil eller kørselsgodtgørelse alt efter dine ønsker. Vi sikrer dig en grundig oplæring, hvor du får mulighed for at køre parløb med vores nuværende Countrymanager i en kortere periode.
Lidt om ESD Center:
Anvendelsen af hurtigere og mere avanceret elektronik er en naturlig del af vores hverdag og en væsentlig drivkraft i udviklingen af en mere bæredygtig fremtid. Uanset om elektronikken indgår i kommunikationsudstyr til 5G, medicinsk udstyr, forsvarsindustrien, energiproduktion, industriel automation eller elektrificering af køretøjer, kan ESD-Center bidrage til at videreudvikle jeres virksomhed.
Vores ambition er at levere produktionsudstyr og materialer, der sikrer optimale fremstillingsprocesser for printkort, samt ESD-beskyttelsesmaterialer, der garanterer høj kvalitet i produktionsmiljøet og på det færdige produkt. I mere end 40 år har ESD-Center hjulpet vores kunder med at producere, montere og servicere elektronik på en rentabel, effektiv og bæredygtig måde, så de kan fastholde deres konkurrenceevne på det globale marked.
I dag er ESD-Center etableret med egne kontorer og medarbejdere i Sverige, Norge, Danmark og de baltiske lande.
Se mere om os på https://www.esd-center.com/ og på https://www.zenitech.dk/
Er det noget for dig?
Så send os dit CV og nogle ord om, hvorfor du er den rette til stillingen. Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Alle spørgsmål vedr. stillingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail, idet Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.
LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Støvring, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. Endvidere har jeg også rekrutteringsopgaver i Norge og Sverige.
Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning.
At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi.
Siden 2016 har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.