Projektleder hovedentrepriser og større fagentrepriser

Kjærsgaard & Simonsen er i fortsat vækst, og vi supplerer derfor nu teamet med yderligere en dygtig Projektleder. Du får ansvaret for en række hovedentrepriser indenfor boligbyggeri og erhvervsbyggeri, og bliver også involveret i større renoveringsopgaver, hvor vi både kan være hovedentreprenører og fagentreprenører. Vores projekter ligger i det Nordjyske, og du vil tilbringe din arbejdstid fordelt mellem byggepladserne og kontoret i Vodskov.

Ansvarsområderne er:
  • Projektledelse på nybyggeri og større renoveringsopgaver
  • Indgå aftaler med UE og leverandører
  • Styre tidsplaner og økonomi på egne opgaver
  • Indgå aftaler på eventuelt ekstraarbejde
  • Styre KS processen på egne projekter 
  • Forhandle akkorder på tømrer/snedker. 
Vi arbejder tæt sammen i huset, og du får derfor en alsidig rolle, hvor vi lægger stor vægt på sparring og på at hjælpe hinanden, så vi løbende udvikler og forbedrer os. 

Vores nye projektleder er kendetegnet ved:
  • Nogle års erfaring med projektledelse
  • Formentligt en faglig baggrund som tømrer og gerne suppleret med en uddannelse som bygningskonstruktør eller lignende
  • Et godt overblik og en struktureret tilgang til opgaverne.
  • Ordenssans - du har styr på dine ting.
  • God gennemslagskraft, hvor du kan træffe selvstændige beslutninger.
  • God kollega, der bidrager med faglighed og godt humør.
  • Rigtigt gode samarbejdsevner – såvel internt i firmaet som i projekterne med UE og kunder
  • Ordentligt omgangstone – behandle folk med respekt
  • Interesse for og meget gerne erfaring med bæredygtigt byggeri
  • At være stærk på IT siden
Hvad tilbyder vi dig?

Stor indflydelse i en velkonsolideret virksomhed med flad struktur og korte beslutningsveje. Vi lægger stor vægt på samarbejde og klassiske dyder som at holde aftaler og en ordentlig omgangstone, hvor vi behandler hinanden med respekt. Du får mulighed for at præge firmaet i retningen mod mere bæredygtigt byggeri og vi støtter dig i din faglige og personlige udvikling. Ansættelsespakken indeholder god fast løn, attraktiv bonus baseret på firmaets resultater, firmabil. pensionsordning og sundhedsforsikring. 

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter når vi har den rette. Al kontakt og spørgsmål rettes til Flemming Lund på telefon eller mail. 
 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Logo:
Frist: Besat
Område / Area: Region Nordjylland
Kontaktperson / Contactperson:
Flemming Lund Ejer & Headhunter +4550770451 Lund HR
Virksomhed / Company:
www.ks-aps.dk Kjærsgaard & Simonsen
Arbejdssted / Workplace:
Kjærsgaard & Simonsen Følfodvej 22 Vodskov 9310
Stillingen er / the position is : Besat / filled

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Støvring, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. Endvidere har jeg også rekrutteringsopgaver i Norge og Sverige.

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

Siden 2016 har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen. 


Lund HR ApS
Østre Alle 6, 9530 Støvring

Tlf: +45 5077 0451 - mail: flemming@lundhr.dk