Projektleder - broer, veje, marine, industri

STILLINGEN
Til at styre og lede en række projekter har vi i en nyoprettet stilling brug for en erfaren Projektleder. Projekterne kan f.eks. være renovering af broer, overfladebehandling af metalkonstruktioner, service- og reparationsopgaver on- og offshore og renovering og indretning af arbejds- og beboelsesområder på utraditionelle områder. Du er med i hele processen fra tilbud til aflevering af det færdige projekt. Vi har et større antal medarbejdere ansat, og du får projektledelsen af hele projektet - herunder også ledelsen af såvel egne medarbejdere som underentreprenører. Du vil typisk håndtere 4-6 projekter pr år, hvor vi bl.a. arbejder for Vejdirektoratet, Søfartsstyrelsen, store industrivirksomheder og større entreprenørfirmaer. Du kan se eksempler på udførte projekter i videoerne her:






DIN BAGGRUND
Du har en håndværksmæssig baggrund og har arbejdet med projekter i stil med de beskrevne. Vi regner med, du har nogle års erfaring som projektleder og har en god kommerciel forståelse, så du selv er i stand til at kalkulere kommende projekter, og følge op på dem undervejs og ved afslutning. Du er sikker i håndteringen af udfordringer og ser muligheder fremfor begrænsninger. Din ordensans og evne til at strukturere arbejdet er god, og du har en god forståelse for forskellige kulturer og baggrunde. Du er imødekommende og har en god moral.

Det er et krav, at du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk, og at du har et godt IT niveau, så du kan styre projekttidsplaner, kalkulationer og mails. Din bopæl er ikke afgørende, men vi regner med, du har lyst og interesse i at mødes til sparring og opfølgning med dine kollegaer på kontoret i Grenå ca 1 gang pr uge.   
 
VI TILBYDER
Et alsidigt job med mange forskellige opgaver i en international orienteret virksomhed. Du styrer selv din arbejdstid og får den fornødne frihed og råderum til at udføre din opgaver.  Du får fast løn, pensionsordning, attraktiv projektbonus, firmabil eller kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil og andre personalegoder.  

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette person. Al henvendelse vedr. stilingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail. 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Logo:
Frist: Besat
Område / Area: Region Nordjylland, Region Midtjylland, Sønderjylland
Kontaktperson / Contactperson:
Flemming Lund Ejer & Headhunter +4550770451 Lund HR
Virksomhed / Company:
www.davai.dk Davai ApS
Arbejdssted / Workplace:
Davai ApS Fiskerikajerne 20 Grenå 8500
Stillingen er / the position is : Besat / filled

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Støvring, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. Endvidere har jeg også rekrutteringsopgaver i Norge og Sverige.

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

Siden 2016 har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen. 


Lund HR ApS
Østre Alle 6, 9530 Støvring

Tlf: +45 5077 0451 - mail: flemming@lundhr.dk