Vil du være den, der skaber ro, overblik og fremdrift – helt tæt på beslutningerne i en global virksomhed med jyske rødder?
Vi søger en personlig assistent til CEO og lægger vægt på, at du trives med ansvar, variation og nærhed til beslutningerne. Du bliver bindeleddet, der får tingene til at hænge sammen, og din indsats vil kunne mærkes på tværs af organisationen.
Hos PowerCurve arbejder vi hver dag med kunder og samarbejdspartnere over hele verden. Vi udvikler aerodynamiske løsninger til vindmøller, og vores base i Aalborg er omdrejningspunktet for et internationalt miljø med stor aktivitet, mange kontaktflader og en hverdag, hvor tingene gerne må gå stærkt – men stadig ordentligt.
Vi ønsker os en struktureret og initiativrig personlig assistent til at støtte CEO og ledelsen i den daglige drift. Du får en central rolle i en mindre organisation, hvor gode systemer, stærk koordinering og evnen til at få ting gjort er afgørende.
Stillingen kombinerer klassiske PA-opgaver, mindre økonomi- og controllerfunktioner samt koordinering på tværs af organisationen. Du bliver en vigtig støtte for CEO i både planlægning, administrative processer og opfølgning på igangværende aktiviteter.
Dine ansvarsområder omfatter bl.a.:
Vi leder efter dig, der kan genkende dig i de fleste af disse ting:
Du har en relevant uddannelse indenfor kontor og administration. Du har erfaring med administration og koordinering som eksempelvis PA, direktionssekretær, administrationsassistent eller lign. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med lettere økonomiopgaver. Måske har du siddet i en rolle, hvor du har haft mange bolde i luften og været den, andre går til, når noget skal gøres ordentligt og til tiden.
Du har godt styr på IT, er rutineret bruger af Office-pakken og gerne SharePoint og er generelt struktureret i din tilgang til systemer, mapper m.v. Det er også en klar fordel, hvis du er dygtig til at levere præsentationsmateriale (herunder har styr på det grafiske). Du besidder en udpræget ordenssans, og som kollega er du åben og omgængelig og bidrager til gode sociale rammer.
Som PA har du en bred kontaktflade – ikke kun internt i virksomheden, men også med samarbejdspartnere og gæster i huset. Vi tager det derfor som en selvfølge, at du er professionel og imødekommende i din mundtlige og skriftlige kommunikation.
Vores kunder er i hele verden og vi har en del ikke danske kollegaer, så en stor del af vores arbejdsdag foregår på engelsk. Vi regner derfor med, at du ubesværet kommunikerer på dansk og engelsk mundtligt og skriftligt.
Som person har du et højt ansvars-niveau og tager initiativ, så du både får igangsat og afsluttet opgaverne. Vi er et lille internationalt hold, så du skal kunne trives i en mindre organisation, hvor en del af os ofte er på rejser, og der derfor ikke altid er fyldt op ved alle skriveborde. Struktur, overblik og service er ord, der klæber til dig.
Du bor i max 30 minutters køreafstand fra Aalborg, eller er villig til at flytte hertil. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har bil. Korte rejser i Danmark og udlandet kan forekomme.
Hvad kan du glæde dig til?
Om PowerCurve
PowerCurve ApS er dansk ejet, solidt forankret og opererer globalt med løsninger, der styrker vindmøllers aerodynamiske ydeevne og energioutput. Vi kombinerer jysk ordentlighed og pragmatisme med international erfaring og markedsfokus. Vores kunder er vindmølleejere i hele verden, og med vores teknologi løfter vi energiproduktionen fra vindmøllen. Vi er stolte af at være med i den grønne omstilling.
Se mere om PowerCurve på https://powercurve.dk/
Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Alle spørgsmål vedr. stillingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail, idet Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.
LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Støvring, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. Endvidere har jeg også rekrutteringsopgaver i Norge og Sverige.
Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning.
At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi.
Siden 2016 har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.