Økonomichef til solid vækstvirksomhed

Maskinfabrikken Fuglsang´s Eftf i Aalborg beskæftiger mere end 130 kompetente medarbejdere og omsætter for et 3 cifret millionbeløb. Vi er inde i en rivende udvikling, hvor vi oplever stor kundetilstrømning og stor vækst hos eksisterende kunder. Den grønne omstilling skubber yderligere til vores vækst. Til at fortsætte denne solide vækst har vi brug for en stærk økonomichef.  

Stillingen henvender sig til dig, der har stærke kompetencer inden for regnskab, rapportering, driftsøkonomi og forretningsudvikling. Du får, med reference til vores direktør, ansvar for virksomhedens økonomi og IT. Dermed får du også en central og ansvarsfuld rolle, hvor du kan forvente en udfordrende hverdag med deltagelse i og ansvar for mange forskellige udviklings- og driftsaktiviteter. F.eks. står vi overfor implementering af nyt ERP system og vi har et stort ønske om yderligere digitalisering af virksomheden. Du indgår i ledergruppen og har det ledelses-mæssige ansvar for 3 kollegaer i økonomi og IT. 

Det er også dit ansvar at sikre velfungerende processer på økonomiområdet og fokus på driftsøkonomiske analyser, likviditetsstyring, optimeringer og rapportering. Som økonomichef er du en vigtig sparringspartner for teamet og ledergruppen. Du sikrer overskuelige månedsrapporter med opfølgning på performance, likviditet, budgetter, dækningsgrader, projektøkonomi og omkostninger, og du opstiller det interne regnskab. Det er naturligvis også dig, der er kontaktperson til myndigheder, revisor, bank, forsikring, leasingselskaber m.m. 

Din baggrund
Du har en solid erfaring fra en lignende rolle - meget gerne i en produktionsvirksomhed, entreprenørvirksomhed eller lignende. Din omgangskreds og nuværende kollegaer vil betegne dig som en kompetent person med orden i tingene. Du arbejder struktureret og ser muligheder fremfor begrænsninger. Du er analytisk, men også pragmatisk og ikke bange for at byde ind. Som chef er du coachende og delegerende og sætter en ære i at skabe et godt arbejdsklima, hvor humor og initiativ er i højsædet. Du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk og bor i fornuftig køreafstand fra vores fabrik på havnen i Aalborg. 

Vi tilbyder
Stillingen giver dig store muligheder for at sætte dit præg på en stærk virksomhed, der ønsker at udvikle sig yderligere. Kulturen er præget af åbenhed og dialog, hvor vi hurtigt kan agere. Tonen er uformel og direkte med fokus på trivsel og godt humør. Ordentlighed og grundighed er nøgleord for os. Mulighederne er store for den rette og ansættelsesvilkårene er attraktive.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Al henvendelse vedr. stilingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail.

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Logo:
Frist: Besat
Område / Area: Region Nordjylland
Kontaktperson / Contactperson:
Flemming Lund Ejer & Headhunter +4550770451 Lund HR
Virksomhed / Company:
www.fuglsang-as.dk Maskinfabrikken Fuglsang
Arbejdssted / Workplace:
Maskinfabrikken Fuglsang Langerak 8 Aalborg Ø 9220
Stillingen er / the position is : Besat / filled

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Støvring, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. Endvidere har jeg også rekrutteringsopgaver i Norge og Sverige.

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

Siden 2016 har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen. 


Lund HR ApS
Østre Alle 6, 9530 Støvring

Tlf: +45 5077 0451 - mail: flemming@lundhr.dk