SUEZ er én af verdens ledende ingeniørvirksomheder indenfor vand og ressource håndtering.
Vi har brug for en leder, der har ambitioner om at stå i spidsen for vores samlede projektafdeling, der primært opererer i de nordiske lande.
Kan du se dig i dette er SUEZ Water A/S måske din næste arbejdsplads!
Vi har travlt med mange spændende opgaver indenfor vandrensning og ressource håndtering og søger derfor en erfaren projektchef / Contract Execution Manager til at lede og gennemføre projekter i Danmark, Skandinavien og øvrige udland. Du arbejder ud fra vores kontor i Århus syd og må forvente rejseaktivitet i Danmark/Skandinavien og til vores kollegaer i bl.a. Paris.
Projektsummen er 2-3 cifrede millionbeløb. Vigtigst er dog ikke beløbets størrelse, men mere kompleksiteten i projekterne. Vi indgår ofte i større konsortier, hvor kontraktgrundlaget er omfattende, og hvor der stilles store krav til kontrakthåndtering, samarbejde, dokumentation, styring og rapportering.
Du leder de relevante medarbejdere og får det fulde ansvar for SUEZ´ entrepriser, som altid indeholder den samlede teknikpakke og ofte også bygnings konstruktioner. Du er således såvel teknisk som økonomisk ansvarlig for gennemførelse af projekterne til aftalt tid i tæt samarbejde / sparring med dine projektledere. Du vil have store frihedsgrader til at gennemføre projekterne, og du er som projektchef kommercielt ansvarlig overfor såvel kunder som interne og eksterne samarbejdspartnere. Det er også dig, der indgår aftaler med underentreprenører og har en tæt kontakt til bygherre.
Herudover skal du medvirke i og udvikle de administrative opgaver og procedurer der kommer fra moderselskabet vedrørende projektafvikling/økonomi, HSE etc, således SUEZ Water A/S altid er compliant med moderselskabets regler.
Hvilke typer projekter håndterer du?
I Suez arbejder vi med avanceret vandrensning, hvor vi designer og bygger systemer til både industri- og kommunale kunder - ofte i konsortier med stærke byggefirmaer. Der er tale om anlæg, der enten sikrer rent drikkevand, rent spildevand eller rent procesvand i industrien. Vi anvender mange forskellige former for teknologier til vandrensning eller ressource håndtering, og vi samarbejder med en række underleverandører.
Det er Suez´ danske og internationale ingeniørteams som designer og bygger såvel bygningerne som de tekniske anlæg. I nogle tilfælde overtager vi også driften af anlægget efter ibrugtagning. Kunderne er typisk store industrivirksomheder indenfor medicinal, sundhed, kemikalier, forsyning samt offentlige projekter for hospitaler etc.
Om dig:
Vi tilbyder:
En meget spændende leder stilling med gode kompetente kollegaer i Aarhus og stor international kontakt til dine kollegaer i en række lande. Du får stor indflydelse på egen hverdag, og får lov til at bruge din viden og erfaring til at få vores projekter succesfuldt i mål. Arbejdsmiljøet er præget af en uformel tone, hvor der altid er plads til godt humør. Du styrer selv din arbejdstid. Løn og vilkår forhandles individuelt på et attraktivt niveau.
Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Al henvendelse vedr. stillingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail, idet Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.
Om Suez
Med 45.000 medarbejdere på de fem kontinenter er SUEZ verdensledende inden for intelligent og bæredygtig ressourcehåndtering. Vi leverer infrastruktur og løsninger til vand- og ressourcegenvinding - altid med stærkt fokus på miljøbeskyttelse og bæredygtighed. Omsætningen i Suez koncernen er ca. 7 mia. Euro.
Vores lokale team i Danmark på ca. 20 specialister leverer løsninger til vandbranchen – herunder både kommunale og industrielle kunder, der står over for udfordringer med ressource- og miljøbeskyttelse og vi har i det daglige meget tæt kontakt til vores kollegaer i Frankrig, Italien, Spanien og Asien.
Siden 1980’erne har vores dedikerede ingeniørteams leveret miljøteknologi til stigende krav til vand- og spildevandsrensning i Danmark. Vores største ønske er at levere smart og bæredygtig ressourceforvaltning og at bevare og beskytte dyrebare vand-økosystemer. Vi fokuserer på innovation og nye løsninger, som imødekommer fremtidens krav.
PS: Studser du over firmanavnet? Ja det er os, der byggede Suezkanalen, så vi har igennem mange år opbygget en vis erfaring med store projekter.
LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Støvring, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. Endvidere har jeg også rekrutteringsopgaver i Norge og Sverige.
Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning.
At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi.
Siden 2016 har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.